Nicolines første skoledag...

Der var sommerfugle i maven og ingen appetit til morgenmaden i går. Vi havde ellers pyntet fint op med flag, men tankerne om den første dag i skolen fyldte det hele for Nicoline. Med små skridt gik vi over mod skolestuen, som ligger på samme grund som vores hus. Også der var fint pyntet på og lærer Lina stod og ventede (måske lige så spændt). Men som minutterne gik blev smilet mere frit og selvtilliden større. Og tænk, da skolepigen kom hjem fra skole, var hun vokset mindst 10 cm.

Det var en stor og dejlig dag for Nicoline - og også for hendes forældre, der nu er så gamle, at de har et skolebarn...

Hjemmebrændt og jordkølede...

Det handler faktisk om kaffe og bananer for de, der havde tankerne helt andre steder;-)
Ikke længe efter vi ankom til Tarime fik vi tilbudet om at købe noget uforarbejdet kaffe af den nyeste høst. Vi sagde ja tak til tilbuddet og regnede vel med ca. 30 kg uforarbejdede kaffe (ca. 8 kg kaffe) En god portion vi nok skulle kunne drikke os igennem "No coffee no hero". Da dagen så endelig oprandt stod vi lige pludselig med en sæk på 80 kg. uforarbejdet kaffe. Det var lige lidt mere end vi havde regnet med, men når det koster ca. 150 kroner, så er det jo ikke økonomien, der bliver det store problem... Det er ristningen og drikningen, der er det store arbejde. Nu gælder det vist om, at få vores hushjælp lært op til at riste god kaffe.

Hvad angår de jordkølede bananer, så tror I, at det må være løgn. Man tager en bananklase pakker den ind i en sæk, hvorefter man laver en bunke mudder, som man så smører udenpå til at give bananerne den "rette" temperatur. Efter en tid er bananerne klar til at spise... Ja, det er faktisk sådan mange gør hernede. Vi nøjes efterhånden med klasen og sækken.

Tid til opdatering...

Istedet for at bruge al for megen plads på undskyldninger for manglende opdatering, lover vi hermed at det nok skal blive bedre....

Vi har det godt og lige pludselig tager den ene dag den anden. Det eventyrlige er ligesom gået af det og det er blevet hverdag. Det er både godt og skidt. Det er godt, fordi vi så småt er ved at vænne os til at leve i en anden kultur; det hele er ikke så anderledes mere, som det har været. Det er lidt skidt fordi vores øjne bliver lidt blinde overfor de ting, som førhen virkede både fremmede og eventyrlige. Men vi vil prøve at gøre os umage med ikke at løbe rundt med lukkede øjne.