fredag den 2. januar 2009

Kunsten at sige nej...

Hvad gør man, når man lever i en kultur, hvor man ikke må sige nej. Et nej, opfattes som et brud på en livsvigtig relation. Siger du nej til din ven, vil han fortælle det til alle dine naboer og din familie, for at vise, hvor dårlig en ven du er. Istedet, har vi fået fortalt, gælder det om, at sige "ja, men" istedet. Hvad forskellen i sidste ende bliver er så det gode spørgsmål, men det lærer vi måske hen ad vejen. Dette giver kun mening, hvis man lever i en kultur og et samfund, hvor hensynet til familien og kollektivet sættes foran alt andet - selv i spørgsmålet om at omgås sandheden. For os udenforstående handler det altså om at prøve at afkode "ja, men" sætningerne. Måske kan det gå hen og blive en meget svær øvelse; nok især for os danskere, der er "ret" direkte i vores kommunikation.

Ingen kommentarer: