fredag den 27. februar 2009

En duft af guld...

Det begyndte en søndag morgen, hvor bilen blev pakket og fyldt med afrikanere. Hr. Nissen skulle på seminar ude i bushen midt i et gulddistrikt. Vi nåede efter en del ventetid hos div. præster endelig frem til vores bestemmelsessted lige før det blev mørkt. På vejen ned til stedet, hvor vi skulle sove blev vi gjort opmærksom på at give agt på alle hullerne. Det var her duften begyndte... Hullerne var spor efter håbefulde guldgravere. Enkelte så tilmed friske ud. Den næste dag fandt Hr. Nissen en undskyldning for at holde en lille pause fra semniaret. Han skulle ud for at trække frisk luft. Ikke for at ryge nej; For at følge sin næse. Duften var nu blevet for stærk... Han fandt, hvad han søgte; GULD... To knægte stod og vaskede noget mudder og var svært stolte over at vise deres bytte frem. Der var ikke meget, men det var der...

1 kommentar:

Simon Ø. Andreasen sagde ...

Er der ikke noget med at sønderjyder altid har haft næse for hvor der kan gøres en god forretning? Nu håber jeg dog ikke at du går hen og skifter profession! Gud og mammon, du ved.